Relationer
Prædiken af Tomas Lindholm i Frikirken ’Salem’, Frederiksværk – søndag d. 20. september 2009
I vores kirke har vi besluttet os ofr at se ”forskellighed” som en ressource. Og jeg tænker indimellem på det når jeg stiller mig herop foran jer, for at fortælle noget som ligger på mit hjerte. Folk som kender til undervisning, og læringsstile, inddeler mennesker i tre grupper – folk som ser og tænker i billeder (Visuelle), folk som tænker i følelser (Kinæstetisk, taktile), og folk som opfanger ting de hører (Auditive).
Hvis man generalisrere er vi i skandinavien primært ’auditive’, hvilket betyder at vi er gode til at opfange signaler omkring os. Til gengæld er der to andre grupper – den gruppe der ser billeder (Visuelle) og som derfor forsøger at sætte massevis af ord på de billeder de ser, selvom de ord aldrig er nok... det betyder høj talehastighed og indmellem frustration over at komme til kort i beskrivelserne. Modsat er der folk som opfanger ved hjælp af følel-sansen og deres følelser, og indimellem kan folk som er visuelle, næsten være ved at slå folk som er emotionelle ihjel, fordi deres talehastighed er langsom, og at de indimellem næsten kan gå istå i deres talestrøm.
Forskerne mener at auditive kan forstå begge grupper – fordi de kan sætte sig ind i begge opfattelsesmåder. Men måske skal jeg lige nævne at jeg selv hører til den auditiv/visuelle gruppe, og der sidder sikkert folk her som finder sig hjemme i andre grupper. Så der kan være massevis af grunde til at vi ikke lytter efter hinanden eller ikke forstår hinandens sprog. Anyways, jeg er helt sikker på at følgende historie er så simpel at alle tre grupper kan få noget ud af den. Så uanset hvad din tilgang er, så lad den her tekst arbejde lidt i dig de næste minutter.
Markus 2:1-12 ’Helbredelsen af den lamme i Kapernaum’:
Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«
Hvis du har en baggrund i søndagsskole så har du med stor sikkerhed stødt på den her historie. Men det kan også ske at du har læst den selv, eller hørt den genfortalt i andre sammenhænge.
Jeg syntes det er en fantastisk historie. Jeg forestiller mig de her fire fyre mødes, måske bare på den enes initiativ. Han har måske hørt at Jesus er i byen, har fundet frem til hvor han er og udtænkt en plan – nu skal han bare finde nogle til at hjælpe sig. Havde han haft mobiltelefon, havde han helt sikkert ringet til sine fire nærmeste venner: ”Hey, skal du noget idag, eller kan du give en hjælpende hånd med – vi skal være fire!”. Under alle omstændigheder lykkes det de her fire mænd, at mødes, få den lamme mand på en båre og komme afsted mod huset hvor Jesus var. Det kan også ske at det var den lamme mand selv, som havde hørt rygterne og spurgt vennerne om hjælp. Vi ved det ikke. Men vi ved at det ihvertfald er mennesker som gør noget.
Forestil dig, de fire venner komme forbi den lamme mand nogle dage tidligere. ”Nu skal du bare høre, vi smutter til det der undervisning med ham Jesus, nu her på fredag – han er jo en fantastisk mand, og han har endda evner til at helbrede. Der kommer sikkert mange mennesker. Men du må bare sige til, hvis vi kan hjælpe dig med noget ikk’!?”
Sådan som det sidste eksempel, kunne nogle af os sikkert finde på at handle. Men det er heldigvis ikke tilfældet i den her konkrete beretning. Her er tværtimod nogle mennesker som er værd at efterfølge.
Da de kommer frem til huset (som måske er disciplen Peters hus, eller måske en helt andens), er det så fyldt med mennesker at der ovenikøbet er kødrand af mennesker udenfor. Derfor er de her mennesker nødt til at finde på noget nyt – Enkelte af os, havde måske givet op her, vendt om og afleveret båren der hvor vi havde lånt den.
Men vennerne her smutter op på taget af huset (Tagene var normalt flade, og der var trapper som førte op til taget, som også blev brugt som terrasse og lignende), og begynder at pille taget fra hinanden. Det tyder på at taget dengang har været lavet af bjælker, fletværk og jord – så det har sikkert været forholdsvis nemt at få hul i taget uden at gøre stor skade på huset... Selvom mange af os husejere hurtigt kommer til at fokusere på den detalje i historien. ”De skulle bare lige prøve på at lave hul i mit tag”. ”Hvis der skal være sådan en ballade, så skal Jesus ihvertfald ikke ind i mit hus!” ...
Man kan da også spørge sig selv om det er en optimal fremgangsmåde – når man gerne vil gøre godt indtryk på en kendt mand, og få ham til at helbrede ens ven. At man så afbryder et husmøde, ved at smadre hul i taget...
Heldigvis så bekymrer Jesus sig mere om mennesker – end om bygninger...
Og der står i beretningen, at Jesus handler da han ser deres tro. Altså ikke nødvendigvis bare den lammes tro (Hvis han da har haft den), men ligeså meget vennernes tro – Fordi de gør hvad de kan for at bringe den lamme til Jesus. Jesus, siger ”Søn, dine synder tilgives dig!”
Ja, det er en mærkelig sætning – og vi kunne komme ud i flere diskussioner om hvorfor Jesus siger sådan her. Først og fremmest så siger Jesus, ”søn” – hvilket egentligt også kunne være oversat som ”barn” – måske fordi den lamme, er et barn. Eller også skal det læses som en invitation ind i Guds familie – mit barn... Et udsagn fuldt af omsorg og kærlighed!
Nå, Jesus så snakker om synd i forbindelse med sygdom – så skyldes det primært en jødisk opfattelse af at sygdom var Guds straf og at man derfor var syg, fordi man havde syndet. Sådan tror jeg ikke det hænger sammen, men jeg tror det vigtigste er at få tilgivet sine synder... og derfor er det, hvad Jesus gør som det allerførste.
Jesus er istand til at tilgive synder – Det er vigtigere end alt andet!
Jeg kan tænke mig, at Jesus allerede ved at det er et provokerende udsagn. Derfor kigger han over på de skriftkloge som sidder omkring ham, og siger: Hvad er lettest at sige: ”Rejs dig tag din båre og gå” eller ”Søn, dine synder tilgives dig”. Øhhh, det er godt nok ikke et nemt spørgsmål. Prøv lige at overveje hvad du ville svare... Begge dele ville være svære at sige, for os som helt almindelige mennesker. Det er svært at tilgive... og måske endnu sværere at tro på helbredelse. Der står ikke noget om, om de skriftkloge giver Jesus et svar... Men han giver dem et tegn på at han kan tilgivesynder, ved at gøre den lamme mand rask.
Og så er det at folk bliver helt vilde, og siger: ”Aldrig har vi set noget lignende!”
Jeg skal nok gøre det her kort – Men den her tekst fortæller mig noget om at være kirke. Den fortæller mig hvor vigtigt det er at bære mennesker til Jesus. I sidste uge var vi sammen om at velsigne lille Joshva, som på samme måde blev båret til Jesus, og idag bliver vi udfordret til at være nærværende, til at hjælpe og til at handle, der hvor der er brug for hjælp. Til at bære med, der hvor vi kan.
Vi har brug for mennesker som sætter alt andet til side for at mennesker skal møde Jesus. Mennesker som præsenterer nye mennesker for Jesus. Som ikke lader udfordringer stoppe dem, men går hele vejen for deres medmennesker...
De her venner ofrede måske nogle kræfter på at bære en båre og skille et tag ad, noget tid på at være sammen med andre om opgaven og måske nogle penge for at få repareret taget igen. Men det var ikke noget stort offer der skulle til – alligevel gjorde det en verden til forskel for den lamme mand.
I ’Brevet til Filipperne’ (4:13) står der ”Jeg kan gøre alt, gennem ham som giver mig kraft” (Alt formår jeg i ham der giver mig kraft!) – og så får jeg sådan lyst til at fortsætte som Steven Surtis Chapman gør det: ”men nogle gange så overvejer jeg, hvad han kan gøre gennem mig!”. (I can do all things – Through Christ, who gives me strengths – But sometimes I wonder, what He can do through me!)
De her fire venner viser tro i funktion. De viser synlig tro...
Der findes en historie om en linedanser, som imponerede en masse mennesker ved at gå fra højhus til højhus på en line. Han kunne både klare det med bind for øjnene og med en trillebør foran sig... Lidt af en sensation. Da en bookmaker hørte om ham, udfordrede han ham til at gøre det over Niagra Falls i USA, og det sagde manden ja til. Men først havde han brug for at vide om bookmakeren virkelig troede på at han kunne. ”Ja, selvfølgelig” svarede bookmakeren. ”Nej”, sagde linedanseren – ”Svar mig helt ærligt, tror du virkelig på at jeg kan klare det?” ”Ja, jeg tror du kan klare det” svarede bookmakeren. Linedanseren var hurtig med sit svar: ”OK, så hop op i trillebøren”
Ægte tro lader sig ikke stoppe af udfordringer, den er villig til at gøre det ekstraordinære!
Jeg tror vi kan lære en masse om, hvordan vi er kirke ved at læse denne tekst. Bare i sætningen om at bære hinanden til Jesus, ligger der store værdier. I fredags var nogle af os sammen, for at snakke om kirkens fremtid og jeg fik lov til at snakke om ”omsorgsfulde relationer” med nogle af jer – her var det helt tydeligt at vi gerne vil blive bedre til at gøre mere for hinanden. At vi vil blivebedre til at lave den der telefonopringning, arrangere den der invitation, tage initiativ til at snakke med den der ser ensom ud, bruge tid med den der har brug for en ekstra hånd osv. osv. Jeg vil gerne være en del af sådan en kirke! En kirke som gør noget...
For som Doug Pagitt siger, så er ”Kirkens mål ikke at være et prædikencenter – ligesom det heller ikke er målet at starte flere kirker. Istedet er det målet at deltage i Guds aktivitet overalt” Vi skal finde frem til hvor Gud arbejder og så bringe mennesker derhen... Ligesom i fortællingen.
De her 4 venner behøver ikke at have været enige. Faktisk er der gode chancer for at de ikke har været det – de har måske stemt på forskellige partier, været på forskellige steder i deres liv osv. Men de er enige om en ting, og det er at bære den lamme mand til Jesus.
Og så håber jeg at vores fællesskab kommer til at bestå af mennesker som de fire venner her – og ikke som resten af de folk som var omkring Jesus. For det eneste de gjorde, var at stå i vejen for den lamme mand. Indimellem kan vi som fællesskab, komme til at stå i vejen for at mennesker kan mødes med Jesus...
Jeg kal slutte med at stille dig 3 spørgsmål:
Hvad gør du selv når du syntes det er svært at komme i kontakt med Gud? (I nærheden af Gud)
Hvem er de fire venner i dit liv?
Har du brug for at blive firet ned foran Jesus? Det er ikke nok bare at være i det samme rum som Jesus – Du er nødt til at sige hvad du slås med. Derfor er du meget velkommen til at komme frem til forbøn, og lade ham røre ved dig! Vi er nogle stykker som vil bede sammen med dig...