Lev som børn af Gud!
Matt 5,43-48
Prædiken af Gunni Bjørsted i Frikirken Salem d. 22.02.09
Jeg prøvede min indledning til denne prædiken af på Tomas den anden dag. Det gik ikke så godt: for han benyttede nærmest anledningen til at være flabet. Tomas er jo kollega på Efterskolen Øresund med min søn, Kim. Så jeg spurgte Tomas: ”Hvis nu Kim går rundt og kommer med underfundige vittigheder og ord-spil… hvilken tanke kunne du så få?” Tomas tænkte lidt og svarede så: ”Jah, hvis det var nogle rigtig dårlige vittigheder, så kunne jeg godt komme til at tænke: Han ligner godt nok sin far!” – Og det var faktisk lige de sidste seks ord, jeg var på jagt efter. Optakten til dem var så til gengæld meget unødvendig…
Men det er tit sjovt at se børns lighed med deres forældre. Pludselig er der en bestemt måde at dreje hovedet på, en måde at grine på, en måde at stå på… som minder om forældrene. Jeg tænkte på det den anden dag, da jeg så en af Michael Laudrups sønner spille fodbold: man kunne genkende boldbehandlingen og driblingerne.
Jesus siger i teksten til os: ”Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn…”. Tænk, om det undertiden måtte være sandt om vores livsstil, at: ”det der, det minder godt nok om Jesus!”
Teksten er jo fra Jesu ”bjergprædiken” (Matt. Kap. 5-7), og Jesus giver os i bjergprædikenen:
Vejskilte til meningen med vores liv!
Når han giver os de meget klare instruktioner i bjergprædiken, så er det ikke en overligger, han placerer foran os, som vi skal klatre over for at være inde i varmen hos Gud. Det er vejskilte, han placerer langt vores livsvej for at vise os retningen mod mere og mere at leve i Guds gode vilje med os.
Jeg sad med denne tekst i Sverige for nogen tid siden, da jeg var på kursus i ”åndelig vejledning”. Egentlig har jeg ofte haft det svært med tekster i bjergprædiken og følt mig slået ud af dem. Men nu blev teksten en opmuntring. Det var befriende og godt at blive helt tydeligt præsenteret for, hvad meningen med vores liv er. Vær som Jesus! Vær fuldkomne som jeres himmelske far er fuldkommen! Eller som Paulus skriver i Rom. 8, 29: ”Dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede…”
Vi skal hverken slå af på, at dette er målet for vores liv: at Jesus må få skikkelse i os (Gal. 4, 19) – eller fortvivle over, at dette er målet. For det er da et fantastisk og livsbekræftende mål: at blive som ham, som er god! Mere og mere at blive det, vi er skabt til og købt til med Jesu Kristi blod.
Når vi følger denne vej i efterfølgelse, er det:
Ikke for at blive børn af Gud, men for at komme til at ligne vores himmelske Far!
Vi skal ikke først opføre os som børn af Gud for at blive børn af Gud. Vi er ikke hans på grund af opførsel, men på grund af fødsel! ”Men alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud” (Johs. 1, 12-13). At mennesker er Guds børn er noget, vi har fået af Gud, og som vi tager imod ved at indrømme at have brug for Jesus.
Og så er processen resten af vort liv: at komme til at ”ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os…” (Ef. 5, 1).
Gud er fuldkommen! Det viser sig i, at han elsker sine fjender!
Det er godt nok en pragtfuld præsentation, vi får af Gud i teksten. Han elsker sine fjender! Og så kommer der uddybende billeder på – ikke bare af en fjern skaber, der har sat nogle naturlove i gang i et univers, som både gode og onde så kan leve i. Der står ikke: ”Solen står op over gode og onde.” Nej, der står: ”Han lader sin sol stå op over onde og gode!” Bag solens opgang står en personlig, elskende Gud! Og der står ikke: ”Og så regner det engang imellem, og det gør det jo så over både retfærdige og uretfærdige…” Nej, der står: Han… lader det regne…!”
Det, Jesus citerer i begyndelsen af teksten: ”I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende…” står for øvrigt slet ikke i Det Gamle Testamente. Der står: Du skal elske din næste som dig selv” (3. Mos. 19, 18), og: ”Når din fjendes okse eller æsel er faret vild, og du møder dem, skal du bringe dem tilbage til ham. Når du ser din uvens æsel segne under sin byrde, må du ikke svigte ham; du skal hjælpe ham” (2. Mos. 23, 4-5). Så det med at ”hade sin fjende” var en tilføjelse, som efterhånden havde vundet hævd i traditionen.
Og det sker hele tiden op gennem historien og i vort liv: der kommer falske tilføjelser og fordrejninger af, hvad Gud har sagt. Så er det godt, Jesus kommer og leder os tilbage til sandheden.
Gud elsker – også dem, der er fjender af ham. Hvilket jo betyder, at:
Gud elsker også mig, når jeg opfører mig som hans fjende.
Åh, det er godt at vide. Og det er godt at vide, at hans kærlighed smelter mit fjendskab, så jeg bliver en medarbejder for kærligheden og ikke en modarbejder. Vi skal lade vores ”sol” – vores varme og vores indsats – stå op over onde og gode. Vi skal lade vores ”regn” – vores hjælp og omsorg – falde på både retfærdige og uretfærdige.
Det er dét, der laver en forandring i verden til det bedre. Det er dét, der giver ”løn” – lader frugter vokse frem, som ellers ikke ville have været der. ”Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente…? Hvilke yderligere positive frugter er der i det? Det vil jo bare være status quo.
Men ”følg mig!” siger Jesus.
Må der udgå mere og mere fra vort liv, der har præg af Jesus!